Blog

Du læser i arkivet for frostgun.

Freestyle Academy – Sommer 2010

July 13, 2010

Sommerferiens uge 28+29 er det absolutte højdepunkt for alle skiere/snowboardere med sneabstinenser.
Det er nemlig her at der afholdes sommercamps, og Riders.dk er igen i år taget med Freestyle Academy til fantastiske Les 2 Alpes.

Freestyle Academy (FSA) har igen pakket busserne og fragtet ca. 90 glade snefreaks til en af europas absolut bedste sommerparker.
Trænerteamet er i år højnet betragteligt og med coaches som Anders Backe, Pk Hunder og Phil Casabon hersker der ingen tvivl om at disse stjerner vil kunne tilføje inspiration til det i forvejen høje trænerniveau på FSA.
Udover de 3 udenlandske coaches er der selvfølgelig sommerens mest kompetente trænerteam med Hans-Jakob Brandt, Dennis Hannesbo, Maasi Lynge, Hannibal Søberg, Sune Busch Josephsen og ikke mindst – Michael Fugmann i egen høje person.

Anders Backe stoker over dette års FSA park

Coach Anders Backe stoker over dette års FSA park

Les 2 Alpes er den perfekte sommerdestination, i en levende by fuld af aktiviteter til efter gletscherens lukketid.
Med både kæmpe swimmingpool, tennisbaner, fodboldbaner, downhill mountainbike, bungiejump ,og meget andet, burde der være nok at lave hvis batterierne ikke er helt tømt.

Der bliver trænet trampolin

I forskel til sidste år hvor vi havde base på restauranten ”The Secret”, har vi nu rykket ind på SmokeyJoes, der er både væsenligt større men også har flere poolborde, bordtennisborde og fladskærme. Sidstnævne var ret populære da Spanien bankede Holland.

Dagene flyver afsted, og med bla. Airbag træning idag for både snowboardere og skiere, samt Downhill Mountainbike.

Idag var planen at PK Hunder og Anders Backe skulle lukke op for en photosession på den sorte kickerlinie, men på grund af storm på bjerget er dette aflyst. Desværre!

Håber i vil læse med, og stoke ligeså meget som vi gør!

Vi har samlet lidt billeder fra dagene bla. med dagens Airbag træning, samt lidt blandet godt fra de andre dage.

- Søren Anker, Troels Iversen, Frederik Vitting & Anders Krøigaard.

Frostgun Invitational på TV2 Sport

April 12, 2010

_MG_5144
Husk det er
IDAG, MANDAG D.12 April, Kl.23.00
I kan se indslaget om Frostgun Invitational 2010 på Tv2 Sport!

Se hvordan konkurrencen gik ned, og se hvorfor i bliver nødt til at købe billet til at overvære showet næste år!

Frostgun Invitational Afterparty

April 6, 2010

For at runde et velafsluttet Frostgun Invitational af, har Michael Fugmann allieret sig med drengene fra Hornsleth Bar i Løvstræde.

Torsdag d.8 April fra 22 er der gratis indgang, og der vil blive vendt plader af Hornsleth resident DJ Tre´Mendez og Frostgun resident Martin “DJErDuDumEllerHvad” Skovbjerg.

I baren vil der, i samarbejde med Carlsberg, være gratis øl fra 22-23 og derefter halv pris på alt i baren!!

Kom ned og hils på nye og gamle venner fra årets vildeste event!

frost

Russ Henshaw vinder Frostgun Invitational 2010

April 2, 2010

Onsdag var dagen hvor Frostgun Invitational skulle rundes af, og det eneste der kunne forhindre en fantastisk dag, skulle være dårligt vejr.
Nogle kan måske huske sidste år, hvor FGI blev begravet i sne og blæst og konkurrencen måtte aflyses til alles store skuffelse.

Onsdag viste sit grimme grå ansigt allerede fra morgenstunden, så det var med en stille bøn til vejrguderne om godt vejr at vi trak i tøjet.

Få timer senere var de triste miner og grå vejr udskiftet med delvis sol, sprøde toner fra Martin “DjErDuDumEllerHvad” Skovbjerg, og pludselig så FGI ud til at blive det vi alle havde håbet.

Konkurrenceformatet var 15 riders, hver mand havde 2 runs (1 under 900 og et frit) og der skulle så vælges 8 til videre heads up knockout.
Vejret gjorde dog at man det kun blev til et hit per rider, så der var ekstra pres på riderne.

Det stod hurtigt klart at kampen om 1.pladsen skulle findes blandt Russ Henshaw, Henrik Harlaut, Sam Favret eller Loic Collomb Patton, og det var da også her at der virkelig blev lukket op for de store tricks.

Sam Favret og Henrik Harlaut var heads up, men det var Favret der tog 3. pladsen med sin Bio 900 double japan, over Harlauts sw bio 1080 mute!

Det var nu kun Patton og Henshaw der skulle battle, og selvom Patton havde publikum i sin hule hånd efter hans monster dub 1260 mute, var det Henshaw og hans steezy dub 1080 mute der løb med præmien!

(da vi har lidt problemer med billeder, har vi klippet lidt hurtig film sammen. Der vil komme mere tekst og billeder i løbet af næste uge)

http://www.vimeo.com/10619967

Frostgun warmup

March 30, 2010

Mandag eftermiddag, i fransk alpesol og til trendy toner fra Martin “DjErDuDumEllerHvad” Skovbjerg blev der åbnet op for træningen på dette års Frostgun Invitational (FGI).

Kickeren i år er et monster med 16 meter gap, og selvom Russ Henshaws tørt kommenterede “Yeah, it could be bigger” var den stor nok til at Kevin Guri, efter et par straightairs åbnede op med en Bio9.
Så var standarden ligesom sat.

Kevin Goury

Kevin Guri

Henshaw tog da også sine ord i sig igen da han satte dagens første Double Cork, og stompede med et stort grin!

Dennis Hannesbo crowdpleaser

Dennis Hannesbo crowdpleaser (Foto: Jesper Grønnemark)

Henrik Harlaut og Kim Boberg var mærkede af Søndagens åbningsfest, hvor Medina skabte en regulær nedsmeltning på Malaysia, men Harlaut viste klassisk stil med sine dovne spins og massive afterbang!

Rasmus DJ dukkede også op og tog hævn fra sidste år, og lukkede lidt op for posen med bla. SW9.
Det tegner altså godt for træningen, især fra danskerne.

Idag vågnede vi så op til TOTAL whiteout. Snevejr og blæst så kraftigt at lifterne en overgang måtte lukke. Så ingen træning idag!
Hvilket så bare lægger yderligere press på de inviterede riders der dyster om præmiepuljen!

Vi krydser fingre for godt vejr imorgen, og hvis i har ledige fingre – kryds dem også for os!

(Alle fotos: Jesper Grønnemark //  www.gronne.dk)

Frostgun Inv 2010 – ankommet til Val Thorens

March 26, 2010

Riders.dk har sendt en fortrop bestående af undertegnede til Val Thorens for at dække de indledende manøvrer op til Frostgun Invitational, inden toprapporteren Don “Jeg bænker sæt af 25 gentagelser med 120kg” Anker tager over under selve eventet.

Jeg har valgt at gribe opgaven således an, at jeg holder mig tæt på Fugmann og med pen og mobilkamera (high tech shit) registrerer alt, hvad han foretager sig. Det skal der nok komme noget godt ud af.

I dag stod den på kicker-inspektion, masser af kedelige møder og en tur på “Fughestens” yndlingspist. Vi starter fra toppen, og lad mig sige det med det samme: Jeg spinner ikke mere end 9 på den kicker der, så er det sagt!  Jeg tror møderne gik fint, og pisten var god, bred og lang. Perfekt for en mand med dobbelt knæskade. Vi kørte om kap på den uden pause (freestyle er played, race er in. Tænk bare på Jon.), og af en eller anden grund nåede handicapperen ned godt et minut inden, jeg kom hamrende i mål. Jeg har tænkt over episoden hele dagen, og jeg er nået frem til, at der kun kan være en mulig forklaring på udfaldet:

Alt hvad Fugmann havde på var som altid næste års model. Også skiene. Helt friske fra fabrikken.

… Her blev Tobias’ computer desværre offer for en euforisk turists udskejelser. Han blev så overvældet over at befinde sig i samme lokale som Tobias OG Fugmann på een gang, at han ikke kunne styre sine bevægelser og hver en dråbe af hans dyrt købte fadøl havnede i tastaturet på den sagesløse computer. Derfor har jeg, Majeline taget over herfra.

På en direkte linie fra Val Thorens skulle jeg hilse fra Tobias og fortælle, at Russ Henshaw og damen nød et skønt måltid kartoffelmos, og at alt her til aften ånder ro og fred i den lille alpeby – stilhed før stormen.

Her er lidt indtryk fra dagen, sendt fra Tobias’ Sony “er i nu sikre på den der iPhone ikke blot er en døgnflue” Ericsson:

fughest1

Mr. Fugmann i næste års look fra top til tå og nu som vandret model.

kicker

Årets FGI-kicker. Ja, det er et rigtigt menneskehus ved siden af.

Frostgun 2010 om 3 dage

March 25, 2010

Påsken
1 uge
20 af verdens absolut bedste skiløbere
1500 topklare gymnasieelever
100.000,- i præmiepenge

Læg alt det sammen og du har:
FROSTGUN INVITATIONAL 2010

Der har været hvisket i krogene, krydset fingre og grint nervøst og de sidste mange måneder.
Ikke mindst hos Michael Fugmann, hjernen og hjertet bag Frostgun konceptet, men også i hele skimiljøet.

Og så står vi her, om 3 dage går det løs – og hvad kan vi, de heldige der har fået plads, glæde os til?

Konkurrencens formål har altid været at underholde.

Allerede fra de tidlige dage i Avoriaz har der været fokus på at det skulle være et publikums event tilsat en god sjat V.I.P og vilde byture. Det har desuden været en drøm at kreere et event der ville sætte ny standard for hvad man kunne forvente sig af et land der har højere skatter end bjerge.

Derfor er det så imponerende at det der foregår i Val Thorens, i Påsken har kunnet tiltrække den absolutte elite,  med topnavne som Kevin Rolland, Russ Henshaw, JF Houle, Henrik Harlaut – jeg kunne blive ved.

Der går endda rygter om at legendariske Candide Thovex dukker op – men det er kun rygter. Ikk?

Alt dette bliver styret kyndigt af spreichstalmeister 1 og 2 – Simon Jul og Peter Falktoft en dynamisk duo der i mange år har været et af de bærende elementer i ugen.
At Frostgun er et publikums event understreges da også af at hele konkurrencen er baseret omkring een kæmpe kicker – midt i Val Thorens.

Frostgun Invitational er ydermere kendt fra at tage det høje konkurrenceniveau, hele vejen med op i baren. Så i år er der koncerter fra toppen af dansk musik, med fanebærere som Selvmord og Medina – to kunstnere der i høj grad har defineret dansk musik i 2009.
Når de træder ned fra scenen, vil bla. Thomas Madvig, Rune RK og Martin “DjErDuDumEllerHvad?” Skovbjerg sætte ild til Malaysia.

Martin Skovbjerg og Simon Jul danner DJ´teamet Nye Rør

Martin Skovbjerg og Simon Jul danner DJ´teamet "Nye Rør"

Så hvis i ikke allerede har tilmeldt jer, er det garanteret for sent!
Og så er det jo godt at vi er dernede til at tage billeder, skrive og måske klippe video(?)

Se mere på http://www.frostgun.dk/home/

Opdateret ridersliste til FGI 2010

December 1, 2009

Så er der igen tikket nyheder ind fra Frostgun-lejren. Denne gang drejer det sig om en opdateret udgave af den efterhånden temmelig interessante ridersliste til Frostgun Invitational. 

I alt er der blevet tilføjet seks nye navne til listen, siden sidst vi hørte fra Michael Fugmann og co. Først og fremmest er de tre danske inviterede blevet offentliggjort, og det blev som forventet Rasmus DJ, Hans Jakob Brandt og Dennis Hannesbo, der skal bide skeer med de helt store drenge og forsvare de danske farver, når det hele pludseligt bliver alvor  i Påsken, og går ned, som det aldrig er gået ned før i Val Thorens.

Tager man de internationale briller på, er der også spændende nyheder. Den første tilføjelse er canadiske Phil Casabon, der fik en fjerdeplads i dette års udgave af Xgames samt en andenplads til King of Style i Stockholm. De to sidste er brødre, og i kender helt sikkert den ene. Det drejer sig om Henrik og Oscar Harlaut fra Sverige. Henriks navn er allerede blevet slået fast med syvtommersøm på den internationale freestylescene, og Oscar tog et vigtigt skridt ned ad samme vej, da han for nyligt tog en flot tredieplads ved London Freeze compen i hjertet af Englands hovedstad.

 
Phil Casabon edit:
YouTube Preview Image

Henrik Harlaut edit:
YouTube Preview Image

 

De seks nye navne er altså:

Phil Casabon (CA)

Henrik Harlaut (SE)

Oscar Harlaut (SE)

Rasmus DJ (DK)

Hans Jakob Brandt-Olsen (DK)

Dennis Hannesbo (DK)

 (Danskernes navne er links, det kan bare ikke ses. Vi arbejder på at rette fejlen red.)

 

Den samlede startliste ser nu således ud:

Jacob Wester (SE)

Kim Boberg (SE)

Laurent Fauvre (FR)

Patrik Hollous (AUT)

Anders Bäcke (NO)

Aleksander Aurdal (NO)

Elias Ambuhl (CH)

Phil Casabon (CA)

Henrik Harlaut (SE)

Oscar Harlaut (SE)

Hans Jakob Brandt-Olsen (DK) /

Dennis Hannesbo (DK) 

Rasmus DJ (DK)

Elitestøtte fra Team Grønland til Hans-Jakob Brandt

November 10, 2009

Hans-Jacob Brandt er en af de freestyleskiers, der ikke bare  har talentet, men også dedikationen til at drive sin sport vidt. Det faktum har man fået øjnene op for i Hans-Jacobs hjemland, Grønland, hvor det netop er blevet gjort officielt, at Team Grønland på deres bestyrelsesmøde af 26. oktober har valgt at tildele Hans-Jakob Brandt Olsen elitestøtte.

Hans-Jakob der pt. bor i Oslo – kommenterer elitestøtten således:

“Jeg har de sidste 3 sæsoner klaret mig på næsten egen hånd, så jeg er utrolig glad og stolt over, at Team Grønland nu tilkendegiver deres støtte til min sportslige satsning inden for Freestyleski.

Team Grønlands støtte giver mig mulighed for at sige ja til tilbuddet om at træne & rejse sammen med det Norske Freestyle-landshold sæsonen igennem.  Jeg vil herfor kunne træne og deltage i konkurrencer på højt internationalt niveau – Og med 3- 4 af de norske landholdsløbere i den absolutte verdens top – ser jeg frem til, at mit niveau de næste par år forhåbentligt vil nå op, hvor min drøm om at kunne leve 100% af min sport

kan blive til virkelighed.”

 

  HJ poster nov 09

Snowboard & Freestyleudvalget under Grønlands Skiforbund er også glade for Team Grønlands udmelding:

“Det er dejligt, at en af vores topløbere nu bakkes op af Team Grønland.  Freestyleski er en forholdsvis ny sportsgreen i Grønland – og vi ser et kæmpe rekrutteringsproteintale hos den grønlandske ungdom, der i højere og højere grad interesserer sig for de nye og lidt mere ekstreme sportsgrene.”

”Der arbejdes i øjeblikket med at få etableret tekniske anlæg (Snow-Parker) i Nuuk & i Sisimiut og med nogle gode & dygtige rollemodeller, har de unge nogle at se op til, så vi ser positivt ind i fremtiden”, udtaler udvalget og fortsætter..

”Det har de sidste par år været lidt som at have en svømmeklub, men ingen svømmehal. Så når der først er blevet etableret Snowboard/Freestyleski anlæg, forventer vi, at sporten vil vokse relativt hurtigt.

 

Ny sport – Ny kultur.

Snowboard & Freestyleudvalget tager udgangspunkt i de unge og deres miljø og kultur i dagens Grønland, så snowboarderne & freestyleskiierne er lidt anderledes organiseret end den traditionelle foreningstanke med lokale sportsklubber.  

”Vores unge vil hygge og ha´ det sjovt på board & ski – og bruger meget af deres tid på at bygge hop og forhindringer, så lokalt organisatorisk klubarbejde er ikke så populært blandt de unge i dag.  Vi har derfor åbnet op, at alle kan melde sig ind i en landsdækkende klub “Snowball”  via Facebook eller på klubbens hjemmeside  www.snowball.gl.Vi laver så geografiske underafdelinger af klubben efterhånden som de lokale miljøer melder sig ind.” Slutter formanden for udvalget Jens Olsen.

FGI 2010 bliver et officielt AFP silver event

November 10, 2009

Når denne sæsons udgave af Frostgun Invitational løber af stabelen i Påsken 2010, bliver det med et fornemt kvalitetsstempel i ryggen. Eventet er nemlig efter lang tids lobbyarbejde fra arrangør Michael Fugmanns side blevet optaget i det fine selskab, der udgør AFP touren. Det betyder helt konkret, at verdens top-riders nu har yderligere incitament for at rejse til Val Thorens og tage kampen op i den blå pistols navn. Der vil således ikke kun blive delt kontanter ud blandt deltagerne, men også AFP-piont, der i sidste ende kan blive udslagsgivende for, hvem der bliver verdensmester.

Riders.dk fangede Michael Fugmann for en kommentar:

Hej Michael, fortæl lidt om, hvordan du fik FGI optaget i AFP-touren?
“Det har været en lang process, som startede for nogle måneder siden, da jeg skrev til AFP-boardet, og fremlagde mit ønske om, at Frostgun Invitational skulle med på touren. Jeg mente, at eventets nye internationale profil passede godt ind i AFPs koncept, og interessen fra flere af de bedste riders gav mig selvtillid og troen på, at det var muligt. Greg fra AFP svarede med det samme, og han sendte mig et detaljeret skema, som jeg skulle udfylde.

Hvilke parametre, skal et event opfylde for at blive godkendt?
Jamen, der er alt muligt praktisk, der skal være i orden. Alt fra indkvarteringens standard til, om der er en LCD-skærm i målområdet og sådan nogle ting. Desuden skal der være så og så stor en prize purse, en vis mediedækning, og så er der ret afgørende, hvilke riders der figurerer på startlisten. Jeg stilede for eksempel efter at FGI skulle blive et silver event, og der skal man have tre fra top tyve på listen. Sidst men ikke mindst, er det naturligvis også vigtigt, at AFP har et overordent godt indtryk af eventets profil, og at de mener, at teamet bag arrangementet fungerer. Her i mandags fik jeg så den endelige mail om, at boardet havde besluttet, at optage FGI på touren og give den status af et silver event. Det glæder jeg mig naturligvis rigtig meget over, og jeg mener, at det giver FGI lige præcis det professionelle blåstempel, jeg altid har ønsket, eventet skulle have.

HER kan du se, hvad der er for et selskab, FGI nu er kommet med i, og HER kan du via Nortlanders hjemmeside få mere information om rejser til Frostgun Invitational 2010.

fgiflyer